RK Smede- og Maskinfabrik har fokus på Verdensmålene

Vi er bevidste om, at vi alle har et fælles ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Med Verdensmålene har vi et fælles sprog og fokus i forhold til, hvor i værdikæden vi som virksomhed kan bidrage til den bæredygtige udvikling nu og frem mod 2030. Det er til gavn for samfundet, kunderne og os selv.
Hos RK Smede- og Maskinfabrik har vi især fokus på nedenstående tre verdensmål:

Mål 9. Industri, innovation og infrastruktur

Hos RK Smede- og Maskinfabrik bidrager vi til at efterleve dette mål ved at styrke innovative løsninger og en mere bæredygtig industri.
Gennem vores stærke faglige kompetencer og moderne teknologiske maskinpark kan vi udarbejde innovative løsninger.
Vi ønsker at være ressourceeffektive og anvende energioptimerende teknologi og forbedringer i produktionen. Også vores organisering af 4-dages arbejdsuge er et af de innovative og energibesparende tiltag. Med kommende tilslutning af solceller, udskiftning af trucks fra gas til el, intervalåbning af porte, ovenlysvinduer og andre driftsoptimerende projekter bidrager vi til at fremme bæredygtig industri og infrastruktur. Samtidig fremmer mange af tiltagene vores muligheder for at bidrage med innovative kundeløsninger, som kan være med til at bidrage til den grønne omstilling.

Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion

Ved at have fokus på at forbedre vores teknologi og arbejdsprocesser fremmer vi de grønne løsninger. Med vores 4-dages arbejdsuge har vi også reduceret klimaaftrykket på områder som medarbejderpendling, og med en mere effektiv og koncentreret produktionsproces reduceres energiforbruget generelt i virksomheden. Også vores prioritering af udskiftning fra gas til varmepumpe reducerer vores klimaaftryk væsentligt.
Vi er nødt til at tænke over, hvordan vi producerer og forbruger på en mere bæredygtig måde, og hvor vi samtidig kan efterkomme vores kunders efterspørgsel. Vores fleksible og kompetente medarbejderressourcer er med til at muliggøre dette.

Mål 13. Klimaindsats

Med offentliggørelsen af vores klimaregnskab ønsker RK Smede- og Maskinfabrik at synliggøre handlinger og bidrag i forhold til vores klimaindsats, og hvordan vi arbejder med at reducere klimaaftrykket. Vi ved, at vi ikke har ubegrænset tid, og der kræves handling. Derfor fortsætter vi med at arbejde med vores klimaindsats. Vi investerer strategisk i vedvarende energi og skal bl.a. i løbet af kort tid også have installeret en intelligent styret kompressor i vores produktion.

Referencegalleri

1 (1000)

Bearbejdning

1(1000)

Bygningsstål og altaner

1 (1000)

Smedearbejde